Her finder du oplysninger om lokalarkivet, om Hornbækegnens historie, om aktuelle begivenheder som byvandringer, ture, udstillinger mv.
Foreningen har til formål at samle interesserede om egnens fortid og at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Hornbæk, som i denne sammenhæng tænkes omfattende nuværende Hornbæk kirkesogn.
Foreningen virker som støttekreds for Hornbækegnens Arkiv og udpeger medlemmer til dettes styrelse samt arbejder for at skaffe økonomisk grundlag for arkivets virke.
Udover at etablere studiegrupper omkring lokal- og slægtshistorisk forskning med grundlag i arkivmateriale o.a. kan foreningen foranstalte udstillinger, udflugter, foredrag og udgivelser om historiske emner.
Endelig har foreningen også som formål at støtte bestræbelser for at bevare historisk/æstetiske værdier i bybillede og omgivelser.
Meld Dig ind i Hornbækegnens Arkiv
Som medlem får du flere fordele, bl.a. får du adgang til vort arkiv af det trykte blad, Hornbækegnen, du modtager vort nyhedsbrev samt invitationer til særlige begivenheder.

Foredrag/ture
Foreningen arrangerer jævnligt ture og foredrag af interesse for vores medlemmer.
Hold dig opdateret om kommende begivenheder her.

Vindues-udstillinger
Foreningen laver løbende forskellige vinduesudstillinger med temaer omkring Hornbæk gennem tiden.

Byvandringer
Alle byvandringer afvikles på søndage og starter fra redningsankeret på havnen kl. 14.00.
Blade
Foreningen udgiver 6 gange årligt bladet "Hornbæk". Meld dig ind i foreningen og modtag bladet med posten som en del af fordelen ved at være medlem.
Folketællinger
Hornbæks folketællinger er renskrevet af Eva Breiting, og her finder du dem sammen med nogle små uddrag af de noter, der følger med folketællingerne.
Artikler
Her finder du et bredt udvalg af artikler om Hornbæk skrevet gennem tiden, af hornbækkere og om Hornbæk.
Seneste udgivelse
Historien om Kørumgaard

I efteråret 2025 blev Køromgård i Horneby revet ned, og alle bygningsdele fjernet. På gårdens jorde skal der opføres mange nye boliger. Men inden man gik i gang med at byggemodne, fik Museum Nordsjælland mulighed for at foretage undersøgelser på stedet.

Hornbæks historie
I billeder

Livet på havnen
Havnen har siden begyndelsen i 1700erne været omdrejningspunktet for livet i Hornbæk. Klik dig gennem vort arkiv af fotos og illustrationer der fortæller om dagligdag og fest gennem tiden.
Turistplakater
Kunstnere og andet afskum har siden 1849 da Hornbækbanen åbnede, fundet det naturligt at lade sig prostituere for ussel mammon og skildret Hornbæk på bourgeoisiets præmisser.
Hornbækportrætter
De første hornbækkere er portrætteret i vidt omfang, både med den ny og spændende technologi, fotografiet, samt malet af utallige kunstnere gennem tiden.
OM FORENINGEN
Den 13. maj 1982 blev foreningen stiftet med en kreds af 65 medlemmer – et antal, der hurtigt voksede til 120 medlemmer og i dag tæller ca. 330 medlemmer. Allerede i 1983 var foreningen så etableret, at man af kommunen fik brugsret til det lille sygekassekontor på Sauntevej 4A ved siden af Apoteket, og siden har foreningen holdt til der med arkiv og foreningsaktiviteter.

